Forretningsbetingelser
1. Bistand til klienten
1.1. Middelfart Advokaterne aftaler med klienten omfanget af den juridiske bistand for hver enkelt opgave.
1.2. Middelfart Advokaterne yder klienten kvalificeret juridisk bistand til aftalt tid og i det aftalte omfang.
1.3. Alle arbejdsopgaver udføres i overensstemmelse med Advokatrådets advokatetiske regler, retsplejelovens regler om advokater samt anden relevant lovgivning, herunder lov om hvidvask, som indebærer, at der skal indhentes og opbevares identitetsoplysninger på klienten. Middelfart Advokaterne opbevarer alle sagsakter på arkiv i mindst 5 år fra sagens afslutning.
2. Honorarfastsættelse
2.1. Middelfart Advokaternes salær fastsættes på grundlag af opgavens karakter, det ansvar, der er forbundet med opgaveløsningen, de resultater vi opnår og den tid, vi har brugt på sagen.
2.2. Omkostninger og udlæg i relation til den enkelte sag, betales af klienten udover honoraret. Privatpersoner får uopfordret et overslag på, hvad bistanden kommer til at koste. Vi følger løbende op på dette overslag og meddeler, hvis det ser ud til, at overslaget ikke holder. Hvis der ikke kan gives et overslag oplyser vi, hvilke hovedelementer, der vil indgå i det salær, der skal betales. I større eller længerevarende sager vil vi endvidere forbeholde os at fremsende løbende a´conto notaer til klienten. I erhvervssager giver vi meget gerne et overslag over de nødvendige omkostninger ved opgaveløsningen, inden vi påbegynder opgaven.
3. Klientmidler
3.1. Alle klientmidler vil af Middelfart Advokaterne blive forvaltet efter Advokatsamfundets regler og blive indsat på klientkonto i henhold til gældende regler.
3.2 Middelfart Advokaterne har deres samleklientbankkonti i Middelfart Sparekasse
4. Fortrolighed
4.1. Middelfart Advokaterne forpligter sig til at behandle alle oplysninger fra klienten fortroligt. Alle medarbejdere hos Middelfart Advokaterne har tavshedspligt.
5. Interessekonflikter
5.1. Vi påtager os ikke sager, som indebærer interessekonflikter mellem firmaets kunder. Før vi påtager os en opgave for en kunde, undersøger vi mulige interessekonflikter med eksisterende kunder. Hvis en interessekonflikt opstår, henviser vi kunden eller kunderne til en anden advokat.
6. Medlemskab af Advokatsamfundet
6.1. Middelfart Advokater er medlem af Advokatsamfundet og alle advokater er beskikkede af det danske Justitsministerium.
6.2. Middelfart Advokaterne er omfattet af Advokatsamfundets regler.
6.3 Advokatnævnet behandler klager over advokaters adfærd og tvister om honorarets størrelse.
6.4. Adressen er:
Advokatnævnet
Det Danske Advokatsamfund
Kronprinsessegade 28
1306 København K
https://www.advokatsamfundet.dk/advokatnaevnet/
7. Ansvarsforsikring
7.1. Middelfart Advokaterne er ansvarlig for den ydede bistand i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om erstatning. Middelfart Advokaterne er endvidere ansvarsforsikret, og der er stillet garanti i HDI Danmark Forsikring, policenummer 156-08655181-14000.
8. Lovvalg- og værnetingsbestemmelser
Middelfart Advokaterne benytter ikke lovvalg- eller værnetingsbestemmelser.